Workshop: Gimpning med Marianne Johnstad

Gimpning er en gammel håndarbejdes teknik der refererer til hækling. Den er blandt andet blevet brugt til smukke uldne sjaler og fine blonder.

På denne workshop lærer du at hækle gimpelidser med forskellige masker og sætte dem sammen til større stykker på forskellige vis. Du skal også hækle
kanter på lidserne.

Jeg medbringer prøver fra mit arbejde med teknikken til inspiration. Det er en forudsætning for deltagelse at du kan hækle lm, fastmasker og
stangmasker.

Du skal bruge en gimpenål, gerne en som kan variere i størrelse. Det er muligt at købe den på kurset.

Medbring garn – og gerne dine rester i forskellige kvaliteter, tykkelser og farver, samt hæklenåle der passer til. Fine flade bånd, strimlet stof og bomuldstråd til
madlavning er også rigtig fint at medbringe.

Dato: Fredag den 27. april

Tid: kl. 10-12.30

Sted: Designmarked på Det ny Holmegaard, Glasværksvej 54, Fensmark

Pris: 240,- + billet gebyr.

Antal deltagere: max 12 personer

Alder: 12- 100 år

Workshop: Tunesisk hækling med Marianne Johnstad

Tunesisk hækling er en blanding mellem strik og hækling, som udføres med en meget lang hæklenål. Udtryksmæssigt ligner det dog ikke de andre teknikker, men har sit helt eget udtryk.

Du skal lære at hakke 2 forskellige masker, den alm. tunesisk og den skrå tunesisk maske, og arbejde med variationer af den alm. Tunesisk maske, kombinere maskerne og med farver.

Farveskift kan gøres på forskellig vis og giver derved forskellige farvemønstre, – og bruger man en hakkenål med krog i begge ender, får man nogle helt andre mønstre og strukturer.

Medbring: garnrester /garner i 3 forskellige farver, og ca. til nål /pind 4. Medbring også hvad du har i forskellige garnkvaliteter.

Hakkenål nr. 5 med krog i begge ender kan du købe på stedet.

Dato: Fredag den 27. april

Tid: kl. 13.30 -16

Sted: Designmarked på Det ny Holmegaard, Glasværksvej 54, Fensmark

Pris: 240,- + billet gebyr.

Antal deltagere: max 12 personer

Alder: 12- 100 år

Workshop: Vikleprøver og farverkompositioner med Astrid Skibsted

Workshoppen handler om, at arbejde med kompositioner i garn og  tekstile materialer og udfordre vores farvemod og vores vaner. Dit arbejde vil kunne bruges i fremtidige strikke og væveprojekter og nogle af dine viklinger bliver til små billeder i sig selv.

Formålet er, at vi skal blive dygtigere til at ide-udvikle med tekstil og højne kvaliteten af de valg vi træffer omkring farve og materialekombinationer. Ved hjælp af konkrete design-proces redskaber skal vi blive mere trygge i troen på, at vi kan udvikle det der ikke findes endnu.

Vi skal fordybe os i den helt særlig måde garn indeholder farve på. Det er komplekst og spændende, fordi rå-materialet, måden hvorpå det er spundet og den tekstile struktur er en del af den dem måde vi oplever farven på. Farve, garn og materiale er omdrejningspunktet for forløbet.

Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage i workshoppen.
Medbring: Saks og garn-rester og tråd og gerne i mange forskellige kvaliteter og farver. Medbring rigeligt og del gerne med hinanden. Materialer som gavebånd, snor, pels, læder, tekstil kan også bruges.

Der er to workshops, et formiddags- og et eftermiddagshold.

Dato: Lørdag den 28. april

Tid: 10-12.30 & 13.30-16

Sted: Designmarked på Det ny Holmegaard, Glasværksvej 54, Fensmark

Pris: 240,- + billet gebyr.

Antal deltagere: max 12 personer

Alder: 12- 100 år