Art BY Austa Lea

Austa Lea er dansk/islandsk kunster, med fokus på de helt små detaljer.

Austa Lea er inspireret af den kompromisløse islandske natur, der slet ikke tager hensyn til de mennesker, der bor på øen. I Island skinner solen ikke altid – og i vinterhalvåret dominerer mørket. Naturen er fuld af kontraster, og for Austa Lea er Island fuldstændigt enestående i kraft af dette. ”Jeg er tiltrukket af den helt særlige energi, vulkanøen besidder, og den danner for mig associationer til det menneskelige sind, hvor der heller ikke altid er lys at finde, og hvor glæde og ro sommetider kan være fordunklet af mørke og blæst.” Dette kommer til udtryk i Austa Leas farverige malerier og eventyrlige univers. Hun arbejder med akryl på lærrede og papir. Hun giver sine malerier nyt grafisk liv ved at lave dem til tryk, og arbejder også med double exposure.

Website
Facebook
Instagram