Lars Rank

Lars Rank er uddannet billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i 2001, og har i mange år arbejdet i et krydsfelt mellem kunst og design hvor keramikken har haft en central rolle. I den forbindelse kan man blandt andet nævne hans værk Emballage som var med på udstillingen Take Off 20:01 på Århus Kunst Museum.

Siden 2004 har han koncentreret sig om at designe og fremstillet keramiske produkter af høj kvalitet til boligen. I 2005 var han på et 4 måneders ophold i Japan på Shigaraki Ceramic Cultural Park. Her havde han mulighed for at udforske den japanske keramik tradition og dette har sat tydelige spor i hans produkter.

Lars Rank keramisk design består af rene, enkelte former med en dekoration som overrasker. Design processen er et samspil mellem det keramiske materiale og ideen. Det handler ikke om at styre det keramiske materiale, men at give det nogle rammer at udfolde sig i. Derfor er der heller ikke to af Lars Ranks arbejder som er helt ens. Produkterne bliver støbt i porcelæn og forarbejdet i hånden. Kvaliteten er i højsæde og der bliver kælet for detaljerne og alle arbejdsprocesser bliver udført med præcision og omhu. Se mere på www.rank.dk

I 2007 begyndte han et samarbejde med forfatter og billedkunstner Tomas Lagermand Lundme ved navn “You Little Teapot”. En platform, der undersøger et tværfagligt fællesskab, hvor kunst og kunsthåndværk går op i en højere enhed. Se mere på www.youlittleteapot.com

Mine visioner for fremtiden er at mit firma vokser og at jeg indtager nye markeder i udlandet. Der er allerede god efterspørgsel på mine produkter og jeg mener jeg har et design som vil kunne klare sig internationalt.

Website
Facebook
Instagram