Designmarked på det ny Holmegaard

Tid: Kl. 11 -17

Dato: 27. – 28. april – Designmarked

Sted: Glasværksvej 54, Fensmark, Holmegaard

I St. Bededagsferien åbner Wedocraft og Museum Sydøstdanmark op for det gamle Holmegaard Glasværks og omdanner stedet til et spændende designmarked, et inspirerende kulturland med et kreativt laboratorium for børn, professionelle workshops for voksne, en platform for DIY nørder, udstilling om områdets historie og lækkert mad.

Designmarked på Det Ny Holmegaard, vil professionelle og upcoming designere, kunsthåndværkere og kreative iværksættere fra hele landet inviterer design elskere ind i deres univers. Fra deres stand vil man kunne møde designeren selv, høre historien bag produkterne og købe deres unikke varer. Det designmæssige omdrejningspunkt på Designmarked på Det Ny Holmegaard er: illustration, tekstildesign, keramik, smykker, beklædning, interiør design, kreativ botanik, industrielt design og kunsthåndværk.

Kulturland på Det Ny Holmegaard  åbner vi op for at gæster, voksne som børn, kan fordybe sig i spændende teknikker sammen med professionelle designere og DIY nørder, og børn kan dykke ned i en kreativ og skabende verden. Her bliver der rig mulighed for at lære, bruge sine sanser og blive inspireret. Værkstederne vil variere fra strik, hækle til læder og træsnit.